Hvorledes gennemføres en civil retssag?

Vi møder ofte spørgsmålet om, hvorledes man egentlig gennemfører en civil retssag.

Det begynder oftest med, at Part A har et krav mod Part B. Man kan f.eks. have et pengetilgodehavende, som man ikke kan få den anden part til at betale, men det kan også være andre forhold. Civile retssager omhandler bla. pengekrav, mangler ved køb af en bil, mangler ved et håndværkerarbejde, uberettiget afskedigelse fra sit job, uberettiget opsigelse af sin lejlighed, uenighed mellem entreprenører under et byggeprojekt (evt. voldgift) o.s.v. Alle disse forhold vedrører såkaldte civile krav, hvor man må anlægge en sag ved byretten, såfremt man vil gennemtvinge sit krav.

Man kontakter sin advokat. Advokaten afdækker den juridiske problemstilling og tilrettelægger en sagsbehandling, der også omfatter den strategiske og den taktiske fremgangsmåde. Sagsforberedelsen ved retten er skriftlig, og produceres af parternes advokater.

Der udtages en stævning mod modparten (sagsøgte), som angiver den påstand (kravet) som man (sagsøger) ønsker gennemført. Der skal betales et stævningsgebyr til staten.

Sagsøgte får herefter en frist til at fremlægge et svarskrift, som angiver den påstand, der støtter sagsøgtes synspunkter , og som begrunder, hvorfor sagsøgte ikke skal betale eller betale et mindre beløb.

Parterne kan herefter afgive yderligere en replik (sagsøger) og en duplik (sagsøgte), og eventuelt yderligere processkrifter.

Hvis en part (A eller B) skal fremskaffe et objektivt bevis for sit krav eller modkrav, er det ofte nødvendigt at gennemføre en skønsforretning. Den part, der vil påberåbe sig et krav, må udarbejde et skønstema (spørgsmål til skønsmanden), som den anden part skal godkende. Retten udpeger herefter en skønsmand. Skønsmanden fremkommer senere med en rapport, som fremlægges som bevis i retssagen. Byretsdommeren vil oftest betragte skønsrapporten som et objektivt bevis, hvilket vil sige, at skønsrapportens konklusion oftest vil danne et helt eller delvist grundlag for dommerens vurdering og dermed eventuelt for hele sagens afgørelse. Dommere er ikke teknikere eller lignende, hvorfor de må træffe deres afgørelse dels på baggrund af skønsrapporten og dels på baggrund af sagens øvrige beviser.

Når sagens skriftlige forberedelse er afsluttet, kan sagen berammes (fastsætte en dato) til hovedforhandling. Ved hovedforhandlingen er parterne samlet i retten (retsmøde) sammen med byretsdommeren. Her skal hele sagen opsumeres idet sagsøgers advokat indledningsvis ofte forelægger (d.v.s. kort redegør for sagens faktiske omstændigheder) sagen. Herefter afgives der mundtlige forklaringer af sagens parter. Eventuelle vidner, der kan bidrage til sagens oplysning, afgiver herefter forklaring. Her fremlægges tillige bilag, der støtter parternes synspunkter og eventuelt også den omtalte skønsrapport, som også er del af sagens beviser. Den skønsmand, der har laver rapporten, kan også indkaldes til hovedforhandlingen for at forklare nærmere om indholdet i sin skønsrapport.

Når bevisførelsen (fremlæggelse af alle sagens beviser) er afsluttet procederer parterne advokater. Det vil sige, at først procederer sagsøgers advokat (fremlægger de juridiske synspunkter, der støtter sagsøgers påstand på baggrund af sagens beviser). Dernæst procederer sagsøgtes advokat. Hver parts advokat har mulighed for yderligere ét indlæg (replik og duplik).

Sagen er nu klar til dommerens afgørelse. Hvis dommeren under sagen eller i tilknytning til retsmødets afslutning – på baggrund af sagens beviser – kan træffe en afgørelse, afsiger dommeren straks en dom. Forinden undersøger dommeren dog oftest om sagen kan forliges. Endelig fremkommer dommeren også ofte med en tilkendegivelse om, hvorledes han vurderer sagen, og dermed også hvilken afgørelse han vurderer skal være sagens resultat. Kan sagen ikke forliges eller ønsker en af parterne en dom, afsiger dommeren en dom straks eller meddeler parterne, at en dom vil blive afsagt oftest indenfor 4 – 6 uger efter retsmødet.

Dommen (afgørelsen) kan oftest ankes til landsretten.

Hvis en part har en skattepligtig indkomst under en vis grænse, og der samtidig synes at være en god mulighed for at få ret i sine synspunkter kan man ofte få fri proces. Fri proces søges hos Civilstyrelsen.

Hvis en part har en forsikring (indboforsikring, husforsikring ell. lign.) kan man ofte søge retshjælp hos forsikringsselskabet. De fleste benytter sig af denne mulighed til dækning af bla. advokatudgifterne, idet de fleste forsikringer har denne mulighed. Forsikringen dækker ofte udgifter til sagen på op til kr. 125.000,- med en selvrisiko på 10%, dog min. kr. 2.500,-.OH