Kan domstolene blive ansvarlige for forkert rådgivning?

Østre landsret har netop afgjort en sag, hvor spørgsmålet var om domstolene kan blive ansvarlige for forkert rådgivning. Forholdet var nærmere det, at Skifteretten i en sjællandsk købstad meddelte en ægtefælle, der var arving efter sin mand i et dødsbo, at hun skulle skifte med mandens særbarn. Skifteretten meddelte, at hun ikke var berettiget til at sidde i uskiftet bo, idet mandens særbarn havde tilbagekaldt et tidligere givet samtykke til, at den længstlevende hustru kunne sidde i uskiftet bo. Dødsboet blev herefter skiftet, og arv blev udbetalt til henholdsvis ægtefællen samt særbarnet.

Dette var imidlertid forkert, idet Skifteretten her tog fejl, idet et sådant samtykke ikke kan tilbagekaldes selvom samtykket ikke udtrykkeligt er gjort uigenkaldeligt. Da ægtefællens advokat noget senere gjorde opmærksom på denne fejl, afviste Skifteretten, at der var begået en fejl, og at sagen i øvrigt var både forældet og ramt af passivitet.

Østre Landsret har nu givet ægtefællen medhold, og dermed er Skifteretten/Domstolsstyrelsen blevet erstatningsansvarlig. Landsretten udtaler blandt andet; “Hustruens vildfarelse (om retsreglerne) med hensyn til sin ret til at sidde i uskiftet bo er fremkaldt af Skifteretten ved skrivelsen af 4. januar…. Skrivelsen indeholdt en klar tilkendegivelse om hustruens retsstilling (som altså var forkert).”

Hustruen fik tillagt en erstatning, idet landsretten fandt, at kravet hverken var forældet eller bortfaldet ved passivitet. Hustruens fik tillagt en erstatning, som svarede til hendes erstatningspåstand på kr. 1.148.347,84, som udgjorde et krav svarende til den arv hun ville have modtaget, såfremt hun havde fået lov til at sidde i uskiftet bo. OH