Zacher Advokater tilbyder nu gratis retshjælp på kontoret.

Zacher Advokater i Grenaa og Ebeltoft har besluttet at opstarte GRATIS RETSHJÆLP på kontoret i Grenaa. Kontoret i Ebeltoft har i flere år udbudt denne retshjælpsform, som har været meget efterspurgt i lokalområdet. Kontoret i Grenaa tilbyder derfor fra den 1. august 2013 på samme måde GRATIS RETSHJÆLP hver tirsdag fra kl. 16.00 til kl. 17.00 på kontorets adresse Storegade 9, Grenaa. Der tilbydes således en mundtlig rådgivning inden for almindelige traditionelle juridiske spørgsmål. Advokat Annemette Thrane Poulsen udtaler: “Vi har valgt at udbyde GRATIS RETSHJÆLP på vores kontor, hvor vi har vores elektroniske hjælpemidler, bibliotek m.m., hvorfor vi mener, at vi hermed kan tilbyde en mere kvalificeret rådgivning.” Retshjælpen bliver annonceret i Djurslands-Posten samt i Ebeltoft Folketidende. OH