Zacher Advokater var til stede hos Bonhams auktion.

Advokat Ole Husum fra Zacher Advokater deltog som auktionsleder på den meget medieomtalte Bonhams bilauktion på Lyngsbækgård ved Ebeltoft.

En af Europas fornemmeste bilsamlinger blev bortsolgt på auktion gennem det verdenskendte auktionsfirma Bonhams, der har hovedsæde i England, og hvor firmaets bilafdeling har kontor i San Francisco i USA.

Bonhams havde anmodet advokat Ole Husum til at være auktionsleder på denne auktion, der vistnok er Danmarks hidtil største auktion. Auktionen omsatte for ca. 150 mio. kroner på en enkelt eftermiddag, idet der blev bortsolgt 48 meget værdifulde kørertøjer.

Samtidig var det en enestående oplevelse dels at se de meget smukke køretøjer, og dels de gæster, som deltog i auktionen og som kom fra hele verden. Det var en fantastisk begivenhed. “Once in a lifetime”, udtalte flere gæster.

Bonhams gennemførte auktionen på meget professionel vis, og levede helt op til sit ry som et gammelt hæderkronet auktionshus med traditionerne i behold.