Artikler

Er et testamente en standardvare?

By september 20, 2013 februar 13th, 2019 No Comments

For en del år siden kunne man i forskellige annoncer se, at man kunne stifte et selskab for kr. 2.500,- ved at indsende dette beløb til en opgiven adresse. Normalprisen for en selskabsstiftelse hos en advokat var oftest mere end det dobbelte. Når man undersøgte sagen nærmere viste det sig, at for kr. 2.500,- modtog man 3 fotokopier, som skulle anvendes til selskabsstiftelsen – og ikke mere! Kr. 2.500,- for 3 standardfotokopier var relativt dyrt. De kunne oftest ikke anvendes til noget som helst.

På samme måde kan man undertiden se annoncer hos udbydere af testamenter, hvor man kan få lavet “et testamente” for kr. 1.500,-. Men hvilket testamente? Et testamente er nemlig ikke en standardvare, idet testamentets udformning i høj grad afhænger af, hvilke konkrete omstændigheder, der er det reelle grundlag for udarbejdelsen af testamentet. For nogle år siden prøvede en ekspert i testamentskoncipering at lave en oversigt over – stort set – samtlige muligheder for testamentskombinationer. Det blev vist nok til ca. 90 forskellige modeller. Dette dokumenterer dels, at et testamente ikke blot er en standardvare, og dels at udformningen af et testamente i høj grad beror på, hvilke konkrete omstændigheder, der er grundlaget for selve testamentet, og at det kræver en særlig rådgivning og erfaring for at opnå det ønskede resultat. Derfor er et testamente på ingen måde en standardvare.

Begreber som blandt andet gensidigt testamente, udvidet samlever testamente, successionsrækkefølge, arving eller legatar, særbørn og fællesbørn, begunstigelsesklausuler, særejeklausuler på kapital- og ratepensioner o.s.v. er ikke ligegyldige begreber, som blot kan presses ned i en “standardkasse”, som man herefter kalder et testamente. Det er af meget stor vigtighed, at man vælger de rigtige testamentsvilkår og dermed de testamentskombinationer, som netop opfylder det behov som testator har.

Hvis man vælger en standardvare uden den nødvendige rådgivning kan man risikere, at det testamente, som man opretter, og som skulle føre til et bestemt resultat, fører til et helt andet resultat. Situationen er herefter, at det så måske var bedre, at man slet ikke havde oprettet noget testamente.

Når man opretter et testamente er det derfor nødvendigt, at man konsulterer en erfaren advokat, der på en sikker måde er i stand til at afdække testators ønsker. Derfor kan man med sikkerhed sige, at et testamente er ikke en standardvare.OH