Byretten i Randers afsagde i 2012 en dom, hvor en håndværker havde indgået en aftale med en bygherre om en større byggeentreprise vedrørende ombygning af bygherrens villa. Arbejdet blev aldrig igangsat, idet bygherren forinden meddelte håndværkeren, at han alligevel ikke ønskede den pågældende håndværker til at udføre ombygningsarbejdet. Der var indgået en skriftlig aftale om entreprisen, hvorfor håndværkeren fremsatte et erstatningskrav, der kunne kompensere håndværkeren for sin mistede fortjeneste på det pågældende arbejde.
Håndværkeren havde aftalt en entrespisesum på ca. kr. 400.000,-. I dette beløb var der tillige indeholdt et beløb til materialer og andre hjælpemidler, der skulle anvendes i forbindelse med byggeriet.
Håndværkeren fremsatte herefter et erstatningskrav på fortjeneste på arbejdsløn og fortjeneste på materialer på 20% af entreprisesummen, som altså svarede til ca. kr. 80.000,-.
I forbindelse med retssagens forberedelse rettede parterne – med rettens tilladelse – en fælles henvendelse til Dansk Håndværk (interesseorganisation) for at få oplyst, om en fortjeneste på 20% af entreprisesummen var en rimelig fortjeneste for en håndværker (tømrermester) for det pågældende arbejde.
Dansk Håndværk meddelte i denne forbindelse, at der er stor forskel i avancen (fortjenesten) på arbejdsløn og materialer i tømrervirksomheder. Avancen kan variere alt efter virksomhedens størrelse, beliggenhed o.s.v. Dansk Håndværk kunne imidlertid samtidig konstatere, at det ikke var usædvanligt at beregne en avance på 20% på arbejdsløn og materialer i en tømrervirksomhed – uanset om der er tale om nybyggeri eller ombygning.
Håndværkeren fik derfor medhold i, at han skulle have erstatning for sin mistede fortjeneste. Håndværkeren modtog derfor 20% af entreprisesummen i erstatning, selvom han ikke havde slået et eneste søm i.OH
